Healing med den nye tids energi er en meget stærk healing, som kører hurtigt. Det er en energioverførsel, der går fra giveren til modtageren. Det er en ren og smuk energi, som kommer direkte fra den højeste kilde. Det vil sige at den ikke først skal igennem en mester, for at blive formidlet. Det er derfor, den er så stærk. Som healer er jeg direkte koblet på den universelle energi, som under behandling vil aktivere din krops naturlige evne til at heale sig selv.
Healing er en behagelig og afslappende behandling, som foregår ved, at du enten sidder i en liggestol eller ligger på briksen. Jeg holder enten på dine fødder eller ved dit hoved, og energien strømmer selv derhen, hvor der er brug for den.
Hvis der kommer noget op undervejs, taler vi om det, hvis du har lyst.
Jeg oplever tit som formidler, at energien begynder at køre igennem mig uden at jeg bevist har sat den i gang. Jeg er formidleren og det vil sige at det ikke er mig personligt, der healer, jeg er så at sige forlængerledningen til kilden, og stiller mig til rådighed for energien.
Jeg har ærbødighed over for denne rene energi, som kommer så smukt og uden forbehold.
Læs også om Auratransformation™.